Sådan skifter du til Sydjysk Sparekasse

Overvejer du at skifte bank? Mange tror, at et bankskifte er besværligt – men hos os er det lettere, end du tror. Vi guider dig trygt igennem hele processen, så du hurtigt kan blive en del af et fællesskab, der gør en forskel.

Sådan skifter du pengeinstitut mor leger med barn

Vi er en moderne, selvstændig og demokratisk ejet sparekasse med dybe rødder i Syd- og Sønderjylland. Vi tror på mennesker før ren profit og på, at økonomisk overskud skal gå hånd i hånd med overskud i hverdagen. Derfor er vi helt tæt på – både fysisk og digitalt – med rådgivning, der er til at forstå, og løsninger, der skaber tryghed og værdi.

 

Hvorfor vælge os?

  1. Lokal forankring og nærvær – vi kender området og støtter lokale initiativer.
  2. Personlig rådgivning – vi mødes ansigt til ansigt, fordi tillid opbygges i dialog.
  3. Digitale løsninger – Du har frihed til at håndtere dine bankforretninger nemt og sikkert – når og hvor det passer dig.
  4. Fællesskab med mening – som kunde bliver du en del af et selvejet fællesskab, der investerer i din og landsdelens fremtid.

Så nemt skifter du

  1. Vi starter med en snak
    Vi vil gerne lære dig at kende. Derfor inviterer vi dig til et møde over en kop kaffe, hvor vi taler om dine ønsker for fremtiden og din økonomi.
  2. Din nye rådgiver klarer det praktiske
    Når vi har lagt en plan, sørger vi for alt det besværlige:
    • Flytning af konti og betalingsaftaler
    • Bestilling af nye betalingskort
    • Oprettelse af netbank
    • Et økonomitjek, så du får den løsning, der passer dig bedst
  3. Du får ro og tryghed
    Vi gør bankskiftet enkelt og overskueligt, så du kan fokusere på det, der betyder mest for dig.

Bliv kunde i dag – vi klarer resten

Bliv en del af et fællesskab, der tror på mennesker og langsigtet værdi.

Bliv kontaktet

Udfyld formularen så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du er også velkommen til at kontakte en rådgiver direkte pr. telefon i dit lokalområde.

Sydjysk Sparekasse dreng

Vi giver tilbage til lokalsamfundet

Når du vælger Sydjysk Sparekasse, vælger du en sparekasse, der investerer i lokale foreninger, klubber og ildsjæle. Vi støtter dét, der skaber fællesskab og gør Syd- og Sønderjylland til et godt sted at være.Når du vælger os, vælger du en sparekasse, der investerer i din og landsdelens fremtid.

Læs mere her

Det skal du vide, når du skifter bank

Hvilke dokumenter skal Sydjysk Sparekasse bruge i forbindelse med bankskiftet? 

De mest gængse dokumenter er:

  1. Tre seneste lønsedler
  2. Budget over faste udgifter
  3. Pensionsoplysninger fra pensionsinfo.dk
  4. Legitimation

Derudover kan din rådgiver få brug for, at du deler din skattemappe med os. Det og andre dokumenter og oversigter kan være aktuelle også at fremsende, men det aftaler du alt sammen med din rådgiver.

Hvor lang tid tager flytning af betalingsoverførsel? 
Flytning af betalingsoverførelser skal ske inden for syv bankdage, efter vi har modtaget alle relevante oplysninger fra dig og din gamle bank. Skal der indhentes oplysninger om betalingsoverførsler fra din gamle bank, har denne ligeledes syv bankdage til at besvare denne henvendelse. I så fald kan der gå op til 14 bankdage, før alle ekspeditioner og betalingsoverførsler er på plads. 
Hvad koster det at være kunde i Sydjysk Sparekasse? 
Selve bankskiftet koster ikke noget, men der kan være omkostninger forbundet med f.eks. boligkøb og optagelse eller omlægning af lån. 

Hvad det koster dig at være kunde i Sydjysk Sparekasse afhænger af dit forretningsomfang. 

Se aktuelle priser og renter i vores prisliste.
Hvad skal Sydjysk Sparekasse bruge min legitimation til? 
Et hvert pengeinstitut er underlagt hvidvaskloven. Derfor er vi i Sydjysk Sparekasse også forpligtet til at kende vores kunder og deres identitet. I forbindelse med et bankskifte til os, vil du derfor blive bedt om at fremvise legitimation. F.eks. dit pas eller kørekort og dit sundhedskort. 

Læs mere om legitimation.

Vil du vide mere?

Find vores afdelinger og medarbejdere

Find vores afdelinger og medarbejdere

Vi er din lokale sparekasse, og vi glæder os til at tage imod dig til en snak om din økonomi.
Den røde komet i Rødekro

Sådan sender du oplysninger til os

For at kunne give dig den bedst mulige rådgivning, har vi brug for at kende din økonomi.
Juniorbank – mobilbank for vores yngste kunde

Juniorbank – mobilbank for vores yngste kunder

Appen giver børn 7-13 år et enkelt overblik over lommepenge og saldo.

Bliv erhvervskunde

Erhvervskunde i Sydjysk Sparekasse

Bliv erhvervskunde hos Sydjysk Sparekasse – tæt på din virksomhed og din virkelighed