Tid til nyt realkreditlån?
Når du får et realkreditlån hos Sydjysk Sparekasse, er det et lån fra Totalkredit – Danmarks største udbyder af realkreditlån til ejerboliger.

Totalkredits lånetyper
Fastforrentet lån
Her får du en fast rente i hele eller dele af lånets løbetid. Det betyder, at renten ikke ændrer sig, selv om renterne i markedet stiger.
Det fastforrentede lån kan være relevant for dig, der gerne vil kende renten på forhånd og ønsker forudsigelighed i din boligøkonomi.
Læs mere om fastforrentet realkreditlån
F-kort
Med f-kort lånet får du en variabel rente med halvårlig renteregulering.
Denne type lån er til dig, der foretrækker en (typisk) lavere rente – og med is i maven, fordi renten kan ændre sig hvert halve år.
Læs om f-kort lån
RenteMax
Her får du typisk en lav, variabel rente og et loft over den rente i en aftalt periode.
RenteMax er til dig, der ønsker et fleksibelt lån med en begrænsning for, hvor meget renten kan stige i den aftalte periode.
Læs om RenteMax
Tilpasningslån
Med et tilpasningslån får du en variabel rente med rentetilpasning hvert år, hvert 3., 5. eller 10. år. Du kender dermed renten i den periode, der er aftalt.
Tilpasningslånet kan være en mulighed for dig, der ønsker en kendt rente i en periode, men samtidig ønsker en anden løsning end et fastforrentet lån.
Totalkredits pluslån
Afdragsfrihed i op til 30 år
Har du friværdi i din bolig, og ønsker du mulighed for mere end 10 års afdragsfrihed, kan et Pluslån fra Totalkredit være en mulighed.
Du kan låne op til 75 % af boligens værdi. Når boligen er belånt med højst 60 % af værdien, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år i alt.
Mulighed for at tilpasse afdragene
Med et Pluslån fra Totalkredit har du mulighed for at ændre afdragene på lånet. Fire gange om året kan du mod et gebyr ændre lånet, hvis dit behov ændrer sig.
Det kan for eksempel være, at du ønsker at øge eller reducere dine afdrag i en periode. Når du skylder højst 60 % af boligens værdi, kan du også vælge afdragsfrihed i en periode.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at restgælden fortsat skal tilbagebetales, når lånet udløber.
Et Pluslån er typisk dyrere end traditionelle realkreditlån, men giver mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år.
KundeKroner til dig
KundeKroner er en rabat, som du kan få, når du har et lån i Totalkredit. Har du et realkreditlån, bliver rabatten automatisk trukket fra din bidragsbetaling hvert kvartal. Hvor mange Kundekroner du får afhænger af restgælden på dit realkreditlån. Læs mere om KundeKroner (indsæt internt link til KundeKroner).
Kontakt os, og lad os regne på, hvad et lån fra Totalkredit vil koste.
Kontakt os
Hvor meget kan jeg låne?
Prøv vores beregnere og blive klogere på, hvor meget du kan låne.
