Foreningskonto i Sydjysk Sparekasse ringridning

Få en foreningskonto i Sydjysk Sparekasse

Er du en del af et fællesskab, hvor I er samlet under et CVR-nummer, holder generalforsamlinger og har et sæt vedtægter? Så kan I blive en del af fællesskabet i Sydjysk Sparekasse med en foreningskonto hos os. 

Syd- og Sønderjylland er en helt særlig landsdel

Som områdets lokale sparekasse bakker vi op om fællesskaber, som samler os om vores landsdel. Vi involverer os i et bredt udsnit af foreninger og klubber, der skaber glæde, fællesskab og gør Syd- og Sønderjylland til et godt sted at være. Både i bredden og eliten. 

Bliv en del af fællesskabet i Sydjysk Sparekasse med en foreningskonto hos os. 

Fordele

Med en foreningskonto i Sydjysk Sparekasse kan I få tilknyttet:  

  1. Et Mastercard Debit betalingskort, så I både kan betale i butikker og via webshops 
  2. Netbank, så foreningen nemt kan betale regninger og holde styr på økonomien via netbanken.  
  3. Adgang til Unioo for 0 kr. - Unioo er et smart værktøj til bestyrelsens interne arbejde. 

Når I bliver foreningskunde hos os, er det et krav, at I får oprettet netbank til jeres konto. 

Unioo - din forenings bestyrelsesværktøj 


Din forening. Ganske enkelt. Sådan er det med Unioo. Her kan I samle alt jeres bestyrelsesarbejde. I ét simpelt system får I styr på medlemmer, kontingenter, møder, filer og opgaver. 

Unioo hjælper samtidig din forening med at indsamle al den data, som skal indberettes til os i sparekassen. Både referater, vedtægter, identifikation, fuldmagter osv. 

Når I som forening er kunde i Sydjysk Sparekasse, er der en række dokumenter, der skal sendes til sparekassen. For at optimere processen og dermed spare både bestyrelsen og sparekassen for et tidskrævende arbejde, har vi valgt at stille Unioo til rådighed for alle foreningskunder.  

Unioo hjælper alle typer af foreninger med at samle og optimere arbejdet i bestyrelsen. Samtidig hjælper det bestyrelsen med at overholde de nye lovkrav fra datatilsynet og Finanstilsynet. 

Du bliver som foreningskunde automatisk inviteret ind i systemet, hvorfra foreningen skal indsamle og sende dokumentationen til sparekassen.  

Bemærk, at Unioo  ikke kan fravælges.

Foreningskonto i Sydjysk Sparekasse håndbold

Fordele med Unioo

  1. Unioo samler dokumenter og bestyrelsesarbejdet. Det øger sikkerheden og letter arbejdet, når der er udskiftning i bestyrelsen.
  2. Unioo kan hjælpe med at GDPR-sikre bestyrelsens arbejde og kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne. 
  3. Unioo kan give et samlet overblik over medlemmer. Unioo gør det nemt for kassereren og nemt for medlemmerne.
  4. Med Unioo kan du nemt oprette og udsende dagsorden. Bestyrelsen kan til- eller framelde sig mødet og referatet udsendes og gemmes i systemet efter mødet. 
  5. At have samlet bestyrelsens arbejde ét sted gør en forskel. Få filer, dokumenter og billeder samlet ét sted og undgå at vigtigt arbejde og informationer går tabt ved eksempelvis udskiftning i bestyrelsen. 

Unioo har et stærkt ønske om at kunne gøre en forskel for forenings-Danmark.  Læs mere om samarbejdet her.

Læs om Unioo her

 

Hvad skal der til, for at få oprettet en foreningskonto i Sydjysk Sparekasse?

For at I som forening kan få oprettet en foreningskonto i sparekassen, er der en række forhold, der skal være på plads:

  1. I skal have et CVR-nummer og dermed leve op til de krav, Erhvervsstyrelsen stiller til foreninger – det gælder også, hvis I er en selvstændig underafdeling
  2. Foreningen er registreret på www.virk.dk som en frivillig forening
  3. I skal have et sæt vedtægter og holde generalforsamling hvert år
  4. Sparekassen er som alle andre pengeinstitutter underlagt lovgivningen om antihvidvask, og det betyder, at vi blandt andet skal kende til jeres forening, bestyrelsesmedlemmer og formål med foreningskontoen. Derfor beder vi jer besvare en række spørgsmål, så vi er opdaterede på jeres forening – uanset hvor længe foreningen har været kunde i sparekassen
  5. I skal have en relation til sparekassen og lokalområdet – f.eks. at en eller flere af bestyrelsesmedlemmerne er kunde i sparekassen i forvejen
  6. Foreningen skal have hjemsted i Syd- og Sønderjylland fra Vejle i nord, til Esbjerg i vest og ned til Broager i syd

Vi ønsker at få en foreningskonto i Sydjysk Sparekasse - hvad gør vi?

Ønsker I at blive foreningskunde i sparekassen, skal I i første omgang udfylde formularen ved at klikke på knappen nedenfor. Når I har udfyldt formularen og vedhæftet dokumenter, underskriver I formularen, så den lander hos os.

Følgende oplysninger skal i første omgang vedhæftes formularen: 

  1. Kopi af foreningens vedtægter med tegningsregler 
  2. Seneste referat fra konstituerende bestyrelsesmøde inkl. oversigt over samtlige bestyrelsesmedlemmer inkl. mail-adresse og telefonnumre
  3. Forretningsomfang 

Hvis I bliver foreningskunde i sparekassen, får I tilsendt et link til Unioo, hvor I kan oprette jer. Her skal I oplyse hvem, der skal have fuldmagt og adgang via netbank til kontoen. Unioo beder ligeledes om kopi af gyldigt pas eller kørekort samt sundhedskort på samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Ansøg om foreningskonto

 

 

Nyttige links

Pige ved havet

Er du interesseret i at blive foreningskunde hos os?

Se vores priser her
Dame med tablet

MobilePay MyShop - til den lille shop

MobilePay Erhverv
Dame med kort foran pc

MobilePay Box - har I brug for en fælleskasse?

MobilePay Box
Taksensand fyr

Sådan opretter I en forening med et CVR. nr.

Gå til virk.dk