
Valg til repræsentantskabet 2026
Den 10. november 2026 åbner valget til repræsentantskabet i Sydjysk Sparekasse.
Repræsentantskabet er en vigtig del af sparekassens stærke rødder i Syd- og Sønderjylland. Medlemmerne repræsenterer forskellige lokalområder, erhverv og kundegrupper. På den måde er indflydelse og ansvar forankret dér, hvor vi hører til, nemlig hos vores garanter i Syd- og Sønderjylland.
Det nye repræsentantskab tiltræder den 1. januar 2027.
Valg i valgkreds Midt
Valgkreds Midt dækker Rødding, Vejen og Brørup. Her er der opstillet 19 kandidater til 15 pladser, og derfor skal der gennemføres valg.
Stemmeberettigede garanter i valgkreds Midt kan stemme digitalt fra den 10. til den 24. november 2026 ved hjælp af den personlige stemmekode, de har modtaget.
Bemærk
Det er kun stemmeberettigede garanter i valgkreds Midt, der kan stemme ved valget. De har modtaget information om valget og deres personlige stemmekode i net- eller mobilbanken.
Informationen findes i;
- Mobilbank under Menu → Arkiv
- Netbank under Menu → Dokumenter
Fuldmagt til foreninger og virksomheder i valgkreds Midt
For at kunne stemme på vegne af virksomheden eller foreningen skal der først indsendes en fuldmagt. Fuldmagten skal være modtaget hos os senest mandag den 23. november kl. 08:00.
Fredsvalg i tre valgkredse
I de øvrige tre valgkredse er der fredsvalg. Det betyder, at der ikke skal stemmes, fordi der ikke er opstillet flere kandidater, end der er pladser. De opstillede kandidater er derfor valgt uden afstemning.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål til repræsentantskabsvalget, eller har du brug for hjælp til at finde stemmekoden i din net- eller mobilbank, kan du kontakte din rådgiver eller din lokale afdeling. Her kan du også få vejledning om, hvordan den digitale afstemning foregår.
