Rikke Torre, ejer af Huset Torre

Huset Torré i Sønderborg har succes med at deltage i VINDERBUTIKKER

Bliv en Vinderbutik med Sydjysk Sparekasse: 

Huset Torré i Sønderborg har succes med at deltage i VINDERBUTIKKER

Hos Livsstilsbutikken Huset Torré i Sønderborg er der fuld fart på med masser af sommerglade kunder. Og dem er der faktisk kommet flere af, efter at man er kommet med i projektet VINDERBUTIKKER, som Sydjysk Sparekasse står bag.

Projektet har til formål at styrke lokale butikker samt være med til at udvikle de lokale bymidter. 

Rikke Torré, der ejer Huset Torré, er begejstret for deltagelsen i projektet, og har allerede sat en række initiativer i søen. Og det har givet resultater.

"Vi har været inde og give hjemmesiden et yderligere løft i forhold til, at alt tøj fremover helst skal vises på en af pigerne i butikken, for genkendeligheden", fortæller Rikke.
Herudover har man skruet op for flere nye events i butikken, som bliver hurtigt udsolgte, grundet en stor efterspørgsel. Men det er ikke det eneste, der trækker flere kunder til butikken.

"Vi laver mere SoMe om alt det, der sker af sjove ting i butikken, og så har vi skruet op for flere nyhedsmails, som også giver en synlig effekt hver gang", fortæller Rikke Torré.
Huset Torré har herudover været i dialog med leverandørerne, og fået etableret et bedre samarbejde til glæde for begge parter.

"Det glæder os, at vi nu ser de første gode resultater af VINDERBUTIKKER. Det er afgørende, at de sydjyske handelsbyer udvikler sig. Det er godt for borgerne, for bosætningen og for lokalsamfundene", siger adm. direktør i Sydjysk Sparekasse Max Hovedskov.

Netop det, at tage et lokalt ansvar, ligger dybt i Sydjysk Sparekasses værdigrundlag. Derfor har Sydjysk Sparekasse i 2025 givet lokale butikker en mulighed for at ruste sig til de udfordringer, nutidens og fremtidens detailhandel står overfor. Huset Torre er en af de lokale butikker i Sønderborg, Haderslev, Vejen (inkl. Brørup, Rødding og Holsted) samt Ribe, der er med i projektet. Her får de lokale handlende sparring til udvikling af deres butikker af Torsten Bo Jørgensen, der er en af landets førende indenfor området. 

”Vinderbutikker” metoden anvendes allerede med dokumenterede resultater over hele landet hos alt fra bagere og boghandlere over tøjbutikker og livsstilsbutikker til caféer mv.

Læs mere om baggrunden for projektet