Om os - din lokale sparekasse i Syd- og Sønderjylland
Her kan du læse hvad der gør Sydjysk Sparekasse anderledes.

Vi er Sydjysk Sparekasse
– et godt sted at være.
Vi er mere end en bank – vi er en del af Syd- og Sønderjylland. Som en moderne, selvstændig og demokratisk ejet sparekasse arbejder vi hver dag for at skabe vækst, tryghed og overskud i hverdagen for vores kunder og lokalsamfund. Vi tror på mennesker før ren profitmaksimering. For ja, vi skal sikre økonomisk overskud, men vi tror på, at vi også er sat i verden for at skabe overskud i hverdagen. For vores kunder, kolleger og lokale foreninger.
Vores rødder går dybt. Broager Sparekasse blev grundlagt i 1845 og Frøs Sparekasse i 1872. I 2023 gik vi sammen og skabte Sydjysk Sparekasse – et stærkt lokalt pengeinstitut med stolte traditioner og et klart blik mod fremtiden. Historien binder os til området, og den lokale forankring er stadig kernen i alt, vi gør.
I dag er vi en fri, robust og digitaliseret sparekasse med afdelinger på tværs af hele Syd- og Sønderjylland. Vi rådgiver, inspirerer og udfordrer privat- og erhvervskunder – altid med fokus på, hvad der skaber værdi og tryghed for både kunder og sparekassen.
Vi elsker det sydjyske – her, hvor viljen til at kæmpe for vores værdier og måde at leve på er stor, og hvor det er en del af vores hverdag. Hvor vi mærker vigtigheden af friheden til at vælge en lokal sparekasse, der forstår de mennesker, der bor her.
Vi er stolte af at være en garantsparekasse. Det betyder, at vi ejer os selv – og at en del af vores overskud bliver investeret i fællesskabet. Vi bakker op om lokale initiativer, foreninger og erhvervsliv, fordi vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber en stærk landsdel og så vi i fremtiden fortsat er: Et godt sted at være.
Centreret overskrift Vi er en sparekasse bygget
på stærke værdier.
på stærke værdier.
1. Et godt sted at være.
2. Ordentlighed.
3. Stærke kompetencer.
4. Lokal.
Vil du vide mere om?
Sponsorater
Afdelinger og medarbejdere
Job og karriere i sparekassen

